At gå ved siden af andre der mister

Sådan startede det

Da en af mine gode venner sagde til mig, at jeg ville være en rigtig god sorgvejleder tænkte jeg “Claus altså, har jeg ikke haft sorg nok?”

Han havde set en uddannelse til sorgvejleder og mente det var lige mig. Jeg slog hurtigt tanken ud af mit hoved og fortsatte min bearbejdning af tabet af min mand.

På halvårsdagen for Bjarnes død så jeg tilfældigt en reklame for uddannelsen som sorgvejleder. Jeg tænkte: “Den uddannelse SKAL jeg have”. Det blev det eneste rigtige at gøre.

Uddannelse til Certificeret Sorgvejleder

Jeg tilmeldte mig og det blev en meget unik rejse for mig – både personligt og professionelt.

De førende eksperter indenfor sorg var samlet som undervisere på uddannelsen. De ønskede så meget at give deres viden videre til os. De ved, der er brug for, at kunne tale med en sorgvejleder når sorgen rammer.

Personligt, fordi jeg gennem underviserne og de medstuderende fik en stor forståelse for sorgen og indsigt i min egen sorg. Jeg lærte to-sporsmodellen at kende. Jeg forstod pludselig, hvorfor min bedemand havde sagt “Janne du er god til at holde frikvarter fra sorgen”. I uddannelsen kunne jeg sætte Bjarnes sygdomsforløb og hans død ind i teorien bag sorg. Det gav meget mening at jeg skulle lære den.

Professionelt, fordi jeg med et mærkede at jeg skulle beskæftige mig med sorg.

Da jeg begyndte at arbejde med min egen sorg mærkede jeg tydeligt, at jeg måtte stoppe op. Jeg måtte vælge, hvilken drejning mit liv skulle tage.

Hele mit arbejdsliv som blandt andet social sagsbehandler har jeg været i kontakt med mange mennesker. Deres meget forskellige problematikker har altid været en stor inspiration for mig.

Jeg sagde op og blev selvstændig

At blive selvstændig og tale med mennesker i sorg blev min nye livsopgave. Sorgen kan ikke puttes ind i kasser. Sorgen er individuelt og jeg glædes hver dag over, at få lov at gå ved siden af mennesker der har mistet.

Sorgen har mange ansigter. Vi ved alle, at det er sorgfuldt at miste til døden. Det samme gælder at miste en livsdrøm, et arbejde, en færdighed pga. sygdom eller ulykke, at miste en ven eller at blive skilt.

Sammen med min kunde skaber vi et rum, hvor sorgen får lov at komme til udtryk. Vi taler om det, der er mistet og er svært. Hvordan savnet håndteres. Min opgave er både at lytte, men bestemt også at vejlede min kunde i – med tiden – at komme til at leve et liv med sorgen som kærlig rejsekammerat.

Jeg giver min kunde redskaber til at kunne mærke, hvad livet så kan være og har at byde på, til trods for tabet. Min rolle er også at se bagved sorgen og sende kunden videre til lægen, hvis kunden er behandlingskrævende og det for nærværende ikke er nok med sorgsamtaler.